Industriel højhastigheds video optager
Juni 2010

Højhastigheds video kamera/optager til analyse af produktionsprocesser

Mengel Engineering kan nu tilbyde det nye Promon Scope fra den schweiziske producent AOS Technologies. Promon Scope er en ny type højhastigheds-kamera-optager, specielt udviklet til fejlfinding på produktionsautomater.

Ved udviklingen af Promon Scope er lagt særligt vægt på en enkel betjening, så det umiddelbart kan benyttes af personale uden særlig uddannelse. Promon Scope er teknikerens video-oscilloscop: Tryk på start – og instrumentet er klar til optagelse af slow-motion videoer.

Systemet består af et kamera og et batteridrevet kontrolmodul med touch-screen betjening. I standardudgaven optager systemet med 300 billeder/sekund ved en opløsning på 640x480 pixel, op til 1200 billeder/sekund med reduceret opløsning. Videoerne gemmes i kontrolmodulets RAM eller indbyggede harddisk og kan overføres til en PC over USB eller eSATA interface. Det kompakte og robuste design gør Promon Scope velegnet til brug i krævende industrielle miljøer.

Den attraktive systempris gør systemet særligt velegnet til virksomheder med produktionsanlæg, der skal køre 24/7, så som tapperier, pakkerier, og emballeringsanlæg, hvor Promon Scope kan forbedre anlæggets produktivitet. Med hurtig fejlanalyse og -identifikation kan driftsstop minimeres. Produktionshastigheden kan i mange tilfælde øges ved en systematisk analyse af svagheder i anlægget, og dermed hurtigt tjene investeringen i højhastighedsvideo systemet ind.

Se mere

Se Promon Scope på Automatik 2010, stand B1230.
 


Mengel Engineering     Brovaenget 7     DK-2830 Virum     Denmark     Ph: +45 4585 0359     Fax: +45 4585 0310     info@mengelengineering.dk